Boligadvokat Frederiksberg

Selvsalg
- ✓ Udarbejdelse af købsaftalen.
- ✓ Er du ikke selv i besiddelse af de nødvendige dokumenter, hjælper vi med indhentelse af disse
- ✓ Vi varetager korrespondancen i forhold til forhandling med køber eller købers advokat.
- ✓ Gennemgang af skødet.
- ✓ Komplet genemgang af refusionsopgørelsen.
Selvsalg – professionel rådgivning gennem hele processen
Går du med planer om at sælge din bolig, og overvejer du at gøre det selv? Der er mange penge at spare ved at droppe ejendomsmægleren, og med en professionel boligadvokat ved din side får du handlen i hus uden bekymringer. Vi rådgiver dig gennem hele processen, ligesom vi udarbejder alle nødvendige papirer, så du kan koncentrere dig om at sælge din bolig.
Den samlede selvsalgspakke koster 8.500 kr. inkl. moms.

Kræver selvsalg en boligadvokat?
Når der handles bolig, skal der indhentes relevante dokumenter som tinglysningsoplysninger, BBR-meddelelser, ejendomsdataskema etc., ligesom låne- og forsikringsoplysninger skal være tilgængelig for interesserede købere. Har du mod på at ordne alle disse ting selv, og kan du samtidig formulere dig juridisk korrekt, så kan du sælge din bolig uden et advokat. Lyder det uoverskueligt? Så skal du inddrage en boligadvokat – og gerne så tidligt som muligt i processen.
Advokat JAAS har specialiseret sig i bolighandel, og derfor har vi indgående kendskab til alle aspekter af selvsalg. Vi hjælper dig med at få styr på detaljer, dokumenter og alt det juridiske, og vi har lavet en attraktiv selvsalgspakke, så alle kan være med.
Selvsalgspakken inkluderer:
✓ Udarbejdelse af købsaftale.
✓ Indhentelse af alle nødvendige dokumenter.
✓ Varetagelse af korrespondance med køber eller købers advokat.
✓ Gennemgang af skøde.
✓ Gennemgang af refusionsopgørelse.
✓ Løsningen koster 8.500 kr. inkl. moms, og som med vores andre ydelser, skal du selvfølgelig kun betale, hvis handlen går igennem. Springer køber fra undervejs, så streger vi regningen.
Bolighandlens 3 faser
Hvis du vælger at sælge din bolig uden en ejendomsmægler, så er der en række opgaver, du selv skal stå for. Det gælder blandt andet fotografering, markedsføring og fremvisning, ligesom overleveringen af boligen er en essentiel del.
Grundlæggende kan man inddele en bolighandel i 3 faser, og i alle tre faser er der opgaver, du med fordel selv kan klare samt opgaver, du med fordel kan overlade til din boligadvokat.
De 3 faser er:
1) Forberedelse af boligsalget. Herunder skal der fremskaffes relevante dokumenter og skrives en salgsopstilling, ligesom boligen skal fotograferes og markedsføres. De to sidstnævnte opgaver skal du selv stå for, og heldigvis er mulighederne for markedsføring blevet bedre i takt med at selvsalgets popularitet stiger.
2) Selve salget. Herunder udarbejdelse af købsaftale, underskrivelse af aftalen og berigtigelse af handlen. Både købsaftalen og berigtigelsen kræver stor juridisk viden, så derfor bør du overlade disse aspekter til boligadvokaten, og nøjes med selv at stå for underskriften.
3) Overdragelse af boligen. Herunder overlevering af nøgler, aflæsning af målere samt udarbejdelse af refusionsopgørelse. Sidstnævnte kan du overlade til advokaten, der også står for korrespondancen med køber.
Er selvsalg gratis?
Selvom der er mange penge at spare ved et selvsalg, så er det vigtigt at huske på, at der stadig er økonomiske omkostninger involveret, når du vil sælge din bolig. Der skal udarbejdes tilstandsrapport, elrapport og energimærkning, ligesom nogle informationer koster penge at indhente – og sidst men ikke mindst kommer udgiften til din boligadvokat.
Som certificeret boligadvokat er det vores primære mål at få dig trygt og billigt i hus. Derfor har vi sammensat en selvsalgspakke, hvor du får hjælp gennem hele processen for 8.500 kr.
Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at ringe eller sende en mail, så vi kan få en uforpligtende snak om dit selvsalg.