Boligadvokat Frederiksberg

Lokal boligadvokat på Frederiksberg
Har du fundet dit drømmehjem på Frederiksberg, og mangler du blot at underskrive købsaftalen? Så har du brug for en boligadvokat, der kender til lokalområdet, markedspriserne og ikke mindst alle de risici og faldgruber, der kan være i en bolighandel.
Advokat JAAS har mange års erfaring med handel af fast ejendom og er desuden certificeret boligadvokat gennem Danske BOLIGadvokater – og så har vi kontor midt på Frederiksberg. Vi kender området som vores egen bukselomme, og vi giver dig kompetent og professionel rådgivning i en af de største økonomiske beslutninger i dit liv: boligkøb.
Prisen for boligrådgivning i forbindelse med køb af hus eller ejerlejlighed er 7.250 kr., mens prisen for en andelsbolig er 4.950 kr.
Hvad giver en boligadvokat til din handel?
Du har allerede fundet drømmehjemmet, aftalt en pris med sælger og gjort dig alskens overvejelser om lige præcis denne bolig og dens placering. Derfor tænker du måske, at en boligadvokat er overflødig; hvordan skulle en advokat kunne ændre på din beslutning? Men der er mange penge på spil, og der er en uendelig række af ting, der kan gå galt under en bolighandel – og det er ikke værd at løbe risikoen, hvis du spørger os.
En boligadvokat går handlen efter i sømmene. Vi kigger ikke på lysindfaldet, højden til loftet eller boligens placering, ligesom du gør, men derimod på de juridiske detaljer og kritiske punkter, der måtte være ved købet. Vi afdækker risici og faldgruber med udgangspunkt i at stille dig bedst muligt i handlen, og vi sørger for, at du får det rette grundlag til at træffe din beslutning om et køb.


Hvis du underskriver købsaftalen uden advokat
I jagten på drømmeboligen kan det være nødvendigt at slå til med kort varsel, og derfor kan du være nødt til at underskrive en købsaftale, inden du har haft mulighed for at rådføre dig med din boligadvokat. I den forbindelse er det vigtigt, at du får indført et advokatforbehold i aftalen. Forbeholdet kan eventuelt formuleres således: “Købers underskrift på købsaftalen er givet med forbehold for, at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed. Eventuelle indsigelser skal være ejendomsmægleren i hænde x antal dage fra begge parters underskrift på købsaftalen”.
Med advokatforbeholdet kan du komme ud af handlen uden økonomiske konsekvenser, hvis boligadvokaten skulle finde kritiske punkter, der ikke er blev belyst tilstrækkeligt for dit vedkommende.
Ingen handel, ingen regning
Hos Advokat JAAS mener vi, at en boligadvokat er uundværlig i enhver bolighandel. Derfor har vi samlet vores ydelser i særlige boligpakker, som vi tilbyder til en fast lav pris. Men for at gøre dialogen yderligere attraktiv arbejder vi ud fra princippet “no cure, no pay”, der grundlæggende betyder, at du ikke skal betale, hvis handlen ikke gennemføres.
Har du spørgsmål eller er du i tvivl om, hvor vidt du kan drage nytte af en boligadvokat, så er du velkommen til at ringe eller få et indledende møde. Det er naturligvis gratis og uforpligtende. Alternativt kan du tage et kig på vores mange gode kundeanmeldelser, der med kundernes egne ord beskriver vores service.


